Vægternes historie
Der har været vægtergerningen i vore gamle købstæder langt tilbage i tiden.| En
vægter i ældre tid var en
vagtmand, en slags natpoliti, der skulle tænde og
slukke gadebelysningen, opretholde ro og orden og holde øje
med, at der ikke opstod ildebrand. Desuden skulle de ved hvert timeslag synge et vægtervers, så borgerne kunne være sikre på at de ikke sov på sin vagt. Vægteren bar lang kavaj med blanke knapper, bælte, støvler og kabuds (hat) - en påklædning, der skulle bæres året rundt. De var udstyret med lygte, kårde og senere en morgenstjerne (stang med kugle foroven. Kuglen er forsynet med 12 pigge, og den 13 sidder på toppen) Morgenstjernen blev i 1800-tallet erstattet med en stok. Vægtergangen er den gamle betegnelse for den runde (rute), vægterne i ældre tider gik om natten i byens gader. I takt med at byerne fik gasbelysning, forsvandt vægternes rolle i byerne, og deres funktion blev gradvist overtaget af politiet, som var et nyere erhverv i starten af 1900-tallet. |
 |
I 1200-tallet, kendes vægterne i København og i de følgende århundreder blev der i købstæderne ansat borgere, der ofte om dagen havde et fast job f.eks. som håndværker og om aftenen passed deres vægtergerning.
Fra 1300-tallet opstod i mange købstader forskellige former for borgervagt / opsyn.
Borgerne gik på skift i gaderne om natten, for at forhindre og bekæmpe ildebrande, som tit og ofte kunne opstå i træhusene med stråtag og i gårdenes stalde og lader. Datidens brandredskaber var elendige og vand skulle der løbes langt efter.
Top
I 1500-tallet indførtes i Helsingør den skik, at vægteren, når han gik sin runde, skulle råbe klokkeslættet. Denne ordning vandt efterhånden indpas næsten alle steder. Ret snart blev det også almindeligt, at vægteren sang. Forud for hvert vers ved helt klokkeslæt "skulle han forkynde klokkeslættet."
Det var en virkelig håndsrækning til borgerne, der endnu ikke var slumret ind.
Uret var på dette tidspunkt og flere hundrede år frem ikke almindeligt. Det var en praktisk foranstaltning, at klokkeslættet blev meddelt udefra.
Fra ca. 1550 fik først København og siden byerne Helsingør, Kolding, Ribe og Haderslev m.fl. egentlige nattevægtere, der skulle sørge for opsyn og ro og orden i byens mørke gader.
I Skælskør havde man vægtere så tidligt som 1562. De begyndte deres vandring på gaderne kl. 21, da de i nattetimerne skulle føre tilsyn og sikre ro og orden, men ikke mindst holde opsyn med om der opstod ildebrand. Datidens huse havde ofte stråtækte tage, og de var mange gange opført af let antændelige materialer.
I 1600-tallet fungerede gårdskarle og tjenere som en slags vægtere i Odense. De skiftedes til at holde vagt om natten.
Fra 1681 fik større byer de første tranlamper i gaderne og ved kongelig forordning i 1683 om Gadelygter og Nattevægtere blev vægterinstitutionen gjort pligtig i alle landets købstæder.
Top
 |
Ole
Rømer 1644 - 1710, Professor i astronomi, ingeniør, rektor, borgmester og politimester i København. Han er især kendt for sin opdagelse af lysets hastighed, som han er internationalt berømt for. og hans indførelsen af en lang række tekniske reformer som f.eks. et nyt mål - og vægtsystem i Danmark, brolægning og belysning af Københavnske gader, Københavns vandforsyning og brandvæsen, den gregorianske kalender. Multitalentet var gift 2 gange og fik ingen børn. |
Foruden at håndhæve orden skulle vægterne angive tiden på hvert helt timeslag ved at afsynge vægtervers, dette sikrede også, at de var vågne og på deres post.
I København blev vægterinstitutionen ophævet i 1863.
Egentlige vægterlaug blev oprettet med særlige regler for gadevægternes dag- og natarbejde.
Der indførtes fast udråbning af tiden hver time om aftenen på signal fra tårnvægterne, som stod oppe i kirketårnene og hold øje med ildløs i byen.
Efter vægterens råb: 'Hov Vægter, Klokken er slagen......fulgte afsyngningen af vægtervers natten igennem.
Dengang Tønder var en havneby, sang Tøndervægterne om vindstyrker og vindretninger.
Top
 De
gamle danske vægtervers - frels´os af SATANS Vold
side 22
|
 Vægtermelodiens
historie
|
Om dagen var vægterne både rådhus-tjener, graver og ofte stævningsmand.
Det var ikke et misundelsesværdigt arbejde at være vægter, lønnen var dårlig og i mange byer fik vægteren de opgaver som andre ikke vil røre ved, det kunne være begravelse af fattige, at fange herreløse hunde og aflive dem m.v.
Vægterne var ofte meget afholdte, da borgerne var trygge ved, at de gik deres vagtrunder i byen, når mørket faldt på.
Top
Vægternes bevæbning var kårde og senere morgenstjernen.
Vægteren bar lang kavaj med blanke knapper, bælte, støvler og kabuds (hat) - en påklædning, der skulle bæres året rundt. De var udstyret med lygte og morgenstjerne. Sidstnævnte blev fra 1800-tallet nærmest opfattet som et værdighedstegn og erstattet med en stok.
Det første vægterkorps er nævnt i Københavns stadsret i 1294. men først under Christian den femte fik vægterne i juli 1683 en ordning, der beskrev deres pligter og funktioner. I en brandforsikringsordning fra 1761, der også gjaldt alle købstæder, blev reglerne for antallet af vægtere og deres løn samt myndighedernes ansvar nedskrevet. Flere byer indførte også særlige regler for at inddrive vægterskat.
I 1868 gik ansvaret for vægterne over til byrådene.
I takt med at byerne fik gasbelysning, forsvandt vægternes rolle i byerne, og deres funktion blev gradvist overtaget af politiet, som var et nyere erhverv i starten af 1900-tallet.
Vægtergang - Byvandring
Vægtergangen er den gamle betegnelse for den runde (rute), vægterne i ældre tider gik om natten i byens gader.Byvandring som "Den Gamle Nattevægter" er genopstået som turistattraktion i mange byer bl.a. Aaberaa, Ebeltoft, Kalundborg, København, Lemvig, Odense, Ribe, Ringkøbing, Ringsted, Skælskør o.a..
Nærmere information kan fås via byernes Turistbureauer / Turistforeninger.
Titler på vægtere
Titel på vægtere:Vægterdreng, undervægter, vægter, overvægter, viceoldermand, oldermand
Oldermand er den højeste vægtertitel.
Top
