Anonyme vægtervers fra ca. 1600-tallet

Vægtervers: anonyme rel. vers fra 1600-tallet, sunget af natvægterne ved hele klokkeslæt, i København til 1863, i Ribe til 1902.

Hov vægter! Klokken er slagen 8
Når mørket jorden blinder,
og dagen tager af,
den tid os da påminder
om dødens mørke grav.
Lys for os, Jesu sød,
ved hvert et fjed
til gravens sted,
og giv en salig død!

Hver klokkeslag fra klokken otte aften til fem morgen skulle vægteren synge et vers fra vægtersangen, så borgerne kunne sikre sig, at vægteren ikke sov på sin vagt. Salmedigteren Thomas Kingo har skrevet teksten og Thomas Laub melodien med inspiration fra de gamle middelalderviser. Skikken med at synge vægtersangen blev indført i Helsingør i 1582 og bredte sig hurtigt til de andre byer.

Lad os følge en vægter på en tur rundt i byens gader en nat for mange år tilbage.

Hov vægter! Klokken er slagen 9
Nu skrider dagen under,
og natten vælder ud.
Forlad for Jesu vunder
vor synd, o milde Gud!
Bevare kongens hus,
samt alle mand
i disse land
fra fjendens vold og knus!
Vægteren står klar på Torvet, og når de sidste toner fra kirkeklokken dør hen, ringer han med Rådhusets store klokke for at markere, at nattevagten er begyndt. Klokken 23.00 og klokken 1.00 skal han igen henvende sig på Rådhuset for at aflægge rapport. Hans overordnede er vagtmesteren, der kommer forbi for at tilse, at vægteren er på sin plads og er regelmenteret klædt i kappe, har nypudsede støvler og bærer sin lygte og morgenstjerne. Der er sat bom for byens indfaldsveje for at hindre vogne med natlige bander i at komme ind i byen og udsætte vægteren og borgerne for farlig adfærd. Vægteren starter sin runde.

Top
Hov vægter! Klokken er slagen 10.
Om du vil tiden vide,
husbonde, pig' og dreng,
da er det på de tide,
man føjer sig til seng.
Befal dig Herren fri! Vær klog og snild!
Vogt lys og ild!
Vor klokke er slagen ti.
Tællelysene skal af hensyn til brandfare nu slukkes rundt omkring i de forskellige huse, og vægteren ser efter, at alle er gået i seng. Folk uden lys og lygte, der går rundt i gaderne efter klokken ni, skal vægteren sætte i halsjern indtil næste morgen.

De mørke gader bliver gradvist oplyst, efterhånden som vægteren går rundt og tænder gadelamperne. Det skal han kun gøre om vinteren, for mellem 1. maj og 30. august sparer man på udgifter til belysning i de lyse sommernætter, ligesom det heller ikke er nødvendigt, når fuldmånen oplyser gaderne.  

Hov vægter! Klokken er slagen 11
Gud Fader os bevare,
de store med de små!
Hans hellig engleskare
en skanse om os slå!
Selv vogte han byen vel!
Vort hus og hjem
har Gud i gem,
vor ganske liv og sjæl!

”Hov, du der, kan du lade være med at tømme natpotten ud i gaden! Sådan noget svineri. Du får en advarsel denne gang, men næste gang vanker der bøde,” råber vægteren, men vinduet lukkes demonstrativt i og med en fornærmet klik. Renovation med regelmæssig tømning af affaldsspande er endnu ikke opfundet, så affald og indhold fra natpotten ryger af og til direkte ud på gaden. Sygdomme florerer, og det er også vægterens opgave at bringe syge mennesker, der ligger på gaden, hen til bartskæreren eller barberen, der fungerer som kirurg og kopsætter.  

Hov vægter! Klokken er slagen 12
Det var ved midnatstide,
vor frelser han blev født,
til trøst al verden vide,
som ellers var forødt.
Vor klokke er slagen tolv!
Med tunge og mund,
af hjertens grund
befal dig Gud i vold!

Top
Ud fra et af værtshusene kommer et lystigt lag. De har svært ved at stå på benene og støtter sig til hinanden. Det højrøstede selskab tiltrækker vægteren, der beder dem om at dæmpe sig og gå hjem i god ro og orden. Et par stykker nikker og koncenterer sig om at finde den lige vej. Men en enkelt bliver stående, for han finder sig ikke i formaninger:”Det passer jeg selv. Du skal ikke blande dig! Sådan en….” og så følger en række bandeord, som ikke egner sig til tryk. Han truer vægteren og vil til at kaste med sten efter ham.Vægterens tålmodighed er slut, og han truer med sin spydsspidse morgenstjerne og overmander den potentielle voldsmand. Vægteren binder ham med sit bælte og slæber ham hen i kaschotten, der ligger i den mørke kælder under Rådhuset. Vægteren fungerer også som arrestforvarer, så han ved, der er en celle ledig, hvor manden kan sove rusen ud. Desuden har vægteren ret til at afkræve den berusede en kontant afregning i bøde. Sluttepenge hedder det. Det er billigt sluppet. Havde han slået vægteren, risikerer han at blive halshugget af bødlen. Oppasningen i fængslet indtil dødsdagen overgår desuden fra vægteren til natmanden, hvis job i øvrigt var at tømme toiletter, feje skorsten og flå selvdøde kreaturer. Bødlen og natmanden rangerer meget lavere end vægteren.

Hov vægter! Klokken er slagen 1.
Hjælp os, o Jesu kære! Vort kors i verden her
tålmodelig vi bære,
der er ej hjælper fler.
Vor klokke er slagen et.
Ræk os din hånd,
o frelsermand!
så vorder byrden let.

Pludselig mærker vægteren den ubehagelige lugt af røg. Hurtigt fornemmer han, hvorfra røgen kommer, og han styrter hen til et mindre hus i en af de smalle sidegader. Nogen har glemt at slukke for tællepråsen, der står i vinduet, og den har nu antændt en mindre brand. Flammerne slikker faretruende op mod stråtaget, og får ilden først fat her, går der nemt ild i alle de andre huse med stråtag, og byen kan på ingen tid blive udslettet af flammer. Vægteren blæser i sin vægterpibe for at tilkalde hjælp, og folk tumler ud af husene og henter vand i spande, så de hurtigt får slukket ilden. Vægternes årvågenhed har forhindret en katastrofe i en tid, hvor brandslukningsredskaber er elendige, og brandbiler et ukendt begreb.  

Top
Hov vægter! Klokken er slagen 2.
Dig, milde Jesu lille,
som, mig til salighed,
i mørket fødes ville,
ske pris i evighed!
Du værdig Helligånd!
Oplyse mig
evindelig,
at jeg dig skue kan.

En mand kravler forsigtigt ud af et vindue i et af de finere borgerhuse med bagdelen forrest. Da det ikke er den mest naturlige måde at forlade et hus på, står vægteren lige foran ham, da han sætter foden på gaden. I hånden har manden en sæk.

”Hvad laver du på den tid af døgnet? ” spørger vægteren, men får ikke svar.

”Vis mig, hvad du har i sækken!” beordrer han dernæst.

Skamfuld åbner tyven for de mange herligheder, han har stjålet.

 ”Det kommer til at koste dig dyrt, og du bliver straffet hårdt,” siger vægteren.
Top

Tyven er pludselig ikke mere så mundlam og forsvarer sig med fjorten umættede børnemunde og en kone, der giver ham stryg, når han ikke kan forsørge familien. Vægteren får efterhånden medlidenhed med manden, der dog må kravle ind og aflevere tyvegodset igen. Det meste. For medlidenhed koster, og tyven får lov at beholde nogle af rigsdalerne, mod at han deler lige over med vægteren.

Et vægterjob er så lavt betalt, at det kan ske, at vægterne tager imod bestikkelse. Vægterne rangerer lavt i status og er ofte udsat for spot og spe. I nogle byer er vægterne på lav fast løn, men andre steder må de selv gå rundt fra hus til hus og opkræve deres løn efter en fast takst. Lønnen dækker næppe deres leveomkostninger, så mange har et bijob som opvartere ved gilder eller som skomager, skrædder eller hjælpelærer. Mange ender deres dage under kummerlige forhold på fattiggårde.  

Hov vægter! Klokken er slagen 3
Nu skrider natten sorte,
og dagen stunder til.
Gud lad dem blive borte,
som os bedrøve vil!
Vor klokke er slagen tre.
O Fader from,
vend du os om!
Din nåde os bete!

Vægteren går hen mod bagerens hus. Ud fra vinduet på første sal hænger en snor. Den er bundet fast om bagerjomfruens storetå, for hun har en aftale med vægteren om, at han kommer og hiver i snoren for at vække hende, så hun kan stå op og varme ovnene op, så de står klar, når bagersvendene møder og skal i gang med at bage brød. Vægteren har fået besked om at vække hende klokken fire, men det er nu er særdeles dejlig bagerjomfru, så de to har lavet en lille aftale om en times hyrdetime sammen, mens alt endnu ånder fred i byen.  

Top
Hov vægter! Klokken er slagen 4.
Dig evig Gud ske ære
i høje himmelkor,
som vægter ville være
for os på jorden bor!
Det ringer nu af vagt.
For natten god
fald Gud til fod,
tag tiden vel i agt!  

Bagerjomfruen er stået op, og vægteren fortsætter på sin runde. Denne anekdote stammer fra Ringkøbing, men ellers er det vægterens job at sørge for byens sædelighed. Griber vægteren et par i utroskab eller en hyggestund i nattens mulm og mørke, skal vægteren arrestere parret, for de skal stilles til regnskab for deres synder. Straffen til en let levende kvinde takseres efter samme målestok som en tyv, nemlig hårde slag fra bødlens pisk.

Hov vægter! Klokken er slagen 5.
O Jesus, morgenstjerne!
vort liv udi din vold
befaler vi så gerne,
vær du vor sol og skjold!
Vor klokke er slagen fem.
Kom blide sol
fra nådens pol,
oplys vort hus og hjem.  

Nattevagten er forbi. Nu skal vægteren i gang med dagens gøremål. Han skal gøre rent og varme op i Rådhuset. Han skal opvarte og passe fangerne i Rådhusets fangekælder. Hvornår vægteren sover, melder de gamle kildeskrifter intet om.

Top
Vægternes historie - kort
Det første vægterkorps er nævnt i Københavns stadsret i 1294, men først under Christian den femte fik vægterne i juli 1683 en ordning, der beskrev deres pligter og funktioner.
I en brandforsikringsordning fra 1761, der også gjaldt alle købstæder, blev reglerne for antallet af vægtere og deres løn samt myndighedernes ansvar skrevet ned.
Flere byer indførte også særlige regler for at inddrive vægterskat.
I 1868 gik ansvaret for vægterne over til byrådene.

I takt med at byerne fik gasbelysning forsvandt vægternes rolle i byerne, og deres funktioner blev gradvist overtaget af politiet, som var et nyere erhverv i starten af 1900-tallet.

I Ringkøbing, Ribe og Lemvig er vægterne genopstået som en turistattraktion.

Ringkøbing
Ringkøbing har haft vægtere siden 1785, da to borgere blev ansat fuldtids som rådhusbetjente om dagen og vægtereom natten. Traditionen med vægtere som turistattraktion startede i 1975. Ringkøbings har otte vægtere, der har dannet Ringkjøbing Kjøbstads Vægterlaug, der hvert år mødes med andre europæiske vægterlaug på årlige træf. Særlig Tyskland har en udbredt tradition for disse vægterlaug.

Top